DGI Sydøstjylland - Skydning

DGI Trænerguiden
Skydning

Find en våbenkonsulent

SKV-blanketter

Find en terrænskydeleder

Pigecamp Always #LIKEAGIRL i BPI


På pigecampen Always #LIKEAGIRL# pibler fællesskabet frem

 

I Bredstrup-Pjedsted skyder, griner og vindmøller ti piger. Weekendens aktiviteter udspringer af en drøm om at kreere et frirum og ruste teens piger med selvværd. Helt uden drenge.

 

Af: Anni Damgaard

 

Hvad sker der, hvis du kombinerer skydning, yoga og en flok piger i alderen 11-16 år? Yogalæreren Lotte Dohn Rix og skytten Anni Damgaard satte de tre elementer sammen. Resultat: En pigecamp i Bredstrup-Pjedsted Skydecenter.

”Jeg har lige skudt en 10,7’er,” udbryder en pige, mens hun spæner afsted. På et bord står 10 tallerkener med tre fyrfadslys på hver. Hun puster et af lysene ud. Når pigerne skyder en 10,7’er eller mere, giver det dem lov til, at puste et lys ud. Piger er iført himmelblå t-shirts med ordene ”Always #LIKEAGIRL# camp” iler de afsted mellem skydebanen og fyrfadsbordet, mens de ler.

Velkommen til Always #LIKEAGIRL# pigecamp i Bredstrup-Pjedsted ved Fredericia. Campen er støttet af, Danmarks Idrætsforbunds, Dansk Skytte Unions og DGI i samarbejde med Always, der går under navnet #LIKEAGIRL#.

Kampagnen higer efter at skabe frirum og motivere teenagepiger til at dyrke mere idræt.

 

”Du skyder som en pige”

”Hvis du missede bolden i rundbold, fik du den der serveret, du skyder som en pige”. Det hører du aldrig nogen sige til en dreng,” fortæller Anni Damgaard. ”Ja, det ligger i sprogbrugen,” nikker Lotte Dohn Rix.

I 2015 udkom Syddansk Universitet med undersøgelsen Pigers idrætsdeltagelse: Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt? Undersøgelsen påpeger blandt andet, at teenagepigernes idrætsdeltagelse er lavere end for 20 år siden, og at en større andel af piger falder fra foreningsidræt, end tilfældet er hos drengene. Samtidigt påpeger undersøgelsen, at pigerne i højere grad end drengene føler, at de mangler trygge idrætsfaciliteter.

De to kvinder arrangerede pigecampen, fordi de drømmer om at øge pigernes selvværd og tillade dem at geare ned. ”. Hvis jeg tror, jeg kan, så kan jeg.” Lige netop de ord fremhæver Lotte Dohn Rix. Ord, de ønsker at inkorporere i pigernes bevidsthed. Gennem et frirum. 

 

Op og ned ture i sporten

”Tanker er bare tanker. Tanker er ikke virkelighed” kom lige fra hjertet fra BPI´s egen lokale eliteidrætsudøver Camilla Schriver. Hun gæstede pigecampen og holdt et inspirerende foredrag om, hvordan hendes rejse med op og nedture fra barneskytte, juniorlandsholdet, landsholdet og nu til militærlandsholdet. Samtidig med, at hun dansede på sig til en DM medalje. Camilla Schriver satte ord på, hvordan teens piger er gode til, at dunke sig selv i hovedet med en stegepande, når noget ikke er til et 12 tal krydret med sjove anekdoter og fantastiske billeder fra livet som pige i sportens verden.

 

Kendte og ukendte ansigter

I baggrunden summer campens småsnak, mens de ti pigers mundvige bevæger sig op i smil. Piger, der lærte resten af gruppen at kende for to døgn siden.

De samlede sig fra Esbjerg, Skanderborg, Hedensted og Fredericia. Nogle af dem kendte hinanden i forvejen, mens andre mødte ukendte ansigter. Nogle af pigerne er 11, mens andre er 16. Alligevel skyder og sludrer, fniser og filmhygger og står ud i svære yogastillinger. Sammen.

Klassekammeraterne Maja Pedersen og Caroline Willumsen kendte hinanden i forvejen.

”Man kan hvile mere i sig selv, fordi der ikke er drenge,” pointerer Maja Pedersen. ”Der er mange aldersgrupper. Vi kan give noget videre. De kan minde os om, hvordan det var, dengang vi havde den alder,” supplerer Caroline Willumsen.  

 

Udfordringer under vejs

10 L sprit, spritklude, en stander med automatisk spritdispenser, flere spritbeholder til bordene, og ikke mindst kilometer af læsestof om Covid 19 forholdene. Konfirmationer, der udskydes fra foråret til denne sensommer. Ja, så var vi ved, at være klar til at åbne dørene til afholdelse af pige campen.

Så skal et godt råd lyde til andre, som ønsker, at prøve kræfter med en camp. ”Lav et godt stykke forarbejde, vær hænder/ folk nok, og husk at sætte tid af til at have det sjovt”.

Som arrangører smiler vi stadig, mens vi som med én mund kan erklærer, at vi ønsker at gentage pigecampen til næste år.    BPI Skydecenter

Lån landsdelens udstyr

DGI Sydøstjylland Skydning råder over forskelligt udstyr der udlånes til medlemsforeninger i landsdelen.
 
- Airsoft Challenge-introsæt
- Bue-startsæt
- IR våben
- Luftvåben
- Dømmemaskine
- Stævne PC 

Kontakt os for at høre hvornår udstyret er ledigt.

KONTAKT

DGI Sydøstjylland
Langmarksvej 57
8700 Horsens

Idrætskonsulent Lene Sandager
Tlf. 79 40 44 24
Email: lene.sandager@dgi.dk

Koordinator Androulla Winding
Tlf. 79 40 44 15
Email: androulla.winding@dgi.dk
Åbningstider
Mandag 09.00 - 15.30
Tirsdag  09.00 - 15.30
Onsdag  09.00 - 15.30
Torsdag 09.00 - 15.30
Fredag   09.00 - 13.00

Postlister

få en mail om de emner der interesserer dig.

Vi har postlister for:
- Kortdistance (15/50 m gevær)
- Langdistance (200/300 m gevær)
- Geværterræn
- Pistol
- Pistolterræn
- Biatlon

Tilmelding til postlister her
  
DGI Sydøstjylland | Langmarksvej 57 | 8700 Horsens | Tlf.: +45 79404400 | sydoestjylland@dgi.dk